Radioamatører og lyttere af radioudsendelser står regelmæssigt over for to problemer. Dette er uregelmæssig modtagelse og interferens. Og med det og med det andet kan du kæmpe. Sandt nok anvendes forskellige metoder på forskellige bølger.
Er det nødvendigt
- Kobber- eller aluminiumtråd med et tværsnit på 3-5 mm.
- Emaljeret tråd med en diameter på 0,3-0,5 mm
- Pap eller træ
Instruktioner
Trin 1
Der er en regel for radiomodtagelse på alle bands. Modtageantennen skal placeres så højt som muligt over jorden. Hvis der ikke er nogen modtagerantenne, skal den fremstilles. For LW-, MW- og HF-områderne kan antennen være en lang kobber- eller aluminiumtråd. Antennelængden kan være op til 40m.
Trin 2
Hvis modtageren har et antennestik, er der ikke noget problem med antennetilslutningen. Hvis der ikke er noget antennestik, skal du gøre som følger. Lav skrotmaterialer (for eksempel pap eller træ), og lav en kasse eller ramme, hvor modtageren skal placeres. Sæt 5-10 omdrejninger af emaljeret tråd på rammen. Jord den ene ende af ledningen (f.eks. Til centralvarmebatteriet), antennen er forbundet til den anden. Rammen tilvejebringer derefter induktiv kobling til den interne antenne. Vælg modtagerens position i forhold til rammen empirisk.
Trin 3
På VHF kan du også bruge en ekstern antenne, som er meget velegnet til en tv-antenne med flere elementer "Wave Channel". Sådanne antenner blev brugt som antenner til kollektiv tv-modtagelse. Nogle gange kan de stadig findes på taget af boliger. Forbindelse til en sådan antenne udføres ved hjælp af et koaksialkabel, og selve antennen skal rettes mod den radioudsendende station. Under alle omstændigheder vil dækningsområdet for selv en kraftig VHF-station ikke overstige 50 km.
Trin 4
Interferens kan håndteres på tre måder. Den første mulighed er en retningsbestemt antenne. Metoden gælder for alle intervaller. For mellemstore og lange bølgelængder opnås dette for modtagere udstyret med en ferritantenne ved at dreje loopantennen eller selve modtageren på jagt efter den bedste modtagelse med mindst mulig interferens.
Trin 5
Lav en sløjfeantenne for at eliminere interferens ved medium, lang og kort bølgelængde. Det er en rhombisk eller firkantet træramme med en side på 50 cm. Pakk en emaljeret kobbertråd med en diameter på 0,3-0,5 mm på rammen. Antallet af drejninger kan være ca. 10. En sådan ramme er enten tilsluttet antennen og stikkontakterne på modtageren, eller hvis der kun er et antennestik, er den anden sløjfehane forbundet til modtagerens metalchassis eller jordforbundet. Ved at dreje rammen kan du indstille en station præcist og indstille interfererende støj.
Trin 6
Du kan også bruge udendørs "anti-støj" antenner. De repræsenterer en klumpet kapacitans, hvortil en lodret dråbe (ledning) er forbundet, hvilket fører til antennestikket på modtageren. Som sådan en koncentreret beholder kan du f.eks. Bruge en metalfælge på et cykelhjul med eger og et nav, der er fastgjort på en lodret isoleret mast - for eksempel på en træstolpe.
Trin 7
Under alle omstændigheder bestemmes signal-til-interferenskvaliteten af signal-støj-forholdet. Og jo mere kraftfuldt det modtagne signal er, desto lettere er det at indstille støj, simpelthen ved at sænke lydstyrken. VHF-retningsantenner har tendens til at ligne tv-antenner. På modtageren selv skal du prøve at indstille interferensen ved at indsnævre modtagerens båndbredde. Nogle modtagere har en dedikeret switch til dette. Denne metode er velegnet til radiokommunikation og er ikke særlig velegnet til modtagelse af kunstneriske transmissioner.
